Et nyt år er begyndt - hvad mon det bringer os? Lykke - glæde, sorg, smerte, held, kærlighed, trykhed, venskab, nye venskaber, fjender ... Vi ved det ikke - og det er nok bedst sådan.

Jeg har aldrig været så glad for at træde ind i et nyt år - starte på en frisk!! Jeg syntes 2006 har været et hårdt år - mange nederlag. Hårdt på arbejdet, Oliver har døjet så meget med ørene og dermed sygdom, vi har mistet Lillebror/søster 2 gange ... puha jeg syntes vi fortjener lidt held og lykke nu!?

2007 bliver vores år - jeg ved det! Det blev Stefan og jeg enige om Nytårs aften ... og sådan er det bare. Glæder mig så uendeligt meget til tiden der kommer, og venter spændt på alle de gode ting der kommer til os i år - 2007.

Glædeligt NYTÅR alle sammen.

Mette

Leve i NUet ...

Kæreste Oliver-skat ...

Tillykke med de 3 år - tænk engang - 3 år!

Din mor er så stolt af dig - alt det du har lært på tre år - alt det du kan! Du udforsker verden og tager alle du møder med storm. Du ser muligheder og søger at finde viden og få svar. Du er munter og glad - kærlig og omsorgs fuld, en god kammerat - og selvfølgelig er du drengevild og elsker at lege superhelt! Du er betænksom - tænk at man kan være det i en alder af 3 år!?

Du er så nem at elske, for mig i hvert fald. Når jeg ser dit smil, høre din stemme, mærker dine kærlige kram og våde kys, banker mit hjerte lystigt og du giver mig en inderlig kærlighed uden mage.
Jeg kan slet ikke forstå at jeg nogen sinde er vågnet op uden at høre dine små skridt på vej ind til mig - uden at høre din stemme som det første - se dit smil ... sikke en gave jeg har fået i dig ..den største!

Tillykke med fødselsdagen min skat - du er det dyrebareste jeg har og jeg elsker dig ubetinget - for evigt!

"you're my life's one miracle
everything I've done that's good..
and you break my heart with tenderness
and I confess it's true
I never knew a love like this 'til you
you're the reason I was born
now I finally know for sure
and I'm overwhelmed with happiness
so blessed to hold you close
the one that I love most"

Din mor...

 

Så skete det igen ... vi mistede.

Jeg er tom for ord - og føler bare en vrede - skuffelse og ikke mindst føler jeg at det er så uretfærdigt ...

Kan man blive kold og kynisk - kan man lære at tackle tab - så de ikke gør så ondt? Jeg tror det ... selvom ingen forstår hvad jeg mener...

" Med ingen kan
man dele
de inderste
tanker.
Det vigtigste
i verden
er man
alene med.

Det er en
varig byrde
det er en
sagte glæde
at her kan
ingen nå dig
og ingen
lukkes ind."

3 gang er lykkens gang - det tror jeg på nu - mere end nogen sinde før.

Mette 0+0

... Jeg faldt over min tale, som aldrig blev færdig - og aldrig blev holdt - fordi den ikke kunne blive færdig - og fordi jeg ville tude så meget at ingen alligevel ville forstå hvad der blev sagt ...

Her er det der er skrevet - men aldrig sagt´. En dag min skat skal du få din tale ....
;

"I vores ringe står der ingen dato - for vores kærlighed starter ikke, i dag, på vores bryllupsdag ... Kærligheden startede tilbage i 2000 hvor vi forelskede os bragende i hinanden.
Vi flyttede hurtigt sammen - kærligheden flyttede med. Kærligheden blev til endnu mere kærlighed d. 30 november 2003 - da Oliver kom til verden.
Der er ingen dato for starten af vores kærlighed . -og ingen dato for hvornår den er slut - ingen ved hvornår vores dage ender, og end ikke der ender kærligheden.

I ringene står navnet på vores sang. Sangen der har fulgt os fra første øjekast - sangen der siger mere end det kærligeblik du sendte mig - et blik jeg aldrig glemmer.
"I´m Ready" - for mig har vores sang meget stor betydning - "I´m ready" - og for første gang nogen sinde føler jeg, at jeg er klar til binde mig . - for altid. 

Ringene er vores symbol på hinanden - på vores kærlighed - på alt hvad der følger med i medgang og modgang. De 3 små sten i min ring symbolisere dig, mig og oliver . - vores lille lykkelige trekløver. Jeg bære min ring med stolthed og stor glæde.

"Nu er vi her .- nu er vi sammen" sagde Prinsen til Prinsessen. Nu siger jeg det til dig -min mand!  Nu er vi her - nu er vi sammen.
Ikke bare er vi sammen - vi har i dag sagt ja til at være sammen for evigt...
Ikke bare er vi her sammen - vi er her sammen med alle dem vi elsker og holder af.
Sammen er vi nu - sammen er vi for evigt - sammen fordi vi elsker hinanden ... evigt!"

Jeg elsker dig, Stefan

Kys fra din Mette

1 års bryllups dag!!!

29 oktober 2006 - one year went by ...and we are still high from the best day ever ... our wedding!

Dagen kom - og vi var omringet af familien ,... senere bare os selv -vores lille familie - Stefan, Mig og Oliver - en vidunderlig dag!


"Kære Stefan

Min kærlighed til dig min kæreste skat bare vokser og vokser ... JA der er nu pligter, virksomhed, barn og alle mulige andre forhindringer i hverdagen - og ikke bare os to, kærlighed og kildevand! MEN jeg elsker alt det vi har - jeg elsker at vågne op ved din side - se dig smile til mig og høre dig sige "godmorgen min skat" -jeg elsker at du roder, og smasker og larmer - for når du gør det, tænker jeg på hvor rydeligt, pænt og stille der ville være her uden dig ... det ville jeg aldrig kunne bære.

Vi elsker - og gør det stort -ligsom vi gør alt andet STORT - vi tænker og gør det STORT - vi lever og gør det STORT - vi holder sammen - er sammen og bliver sammen ... for evigt - det er jeg slet ikke i tvivl om!

Et år - et år ud af syv - men det først med ring og løfter. Vi tager et mere det blev vi enige om i morges ... elsker den måde du siger til mig "skat skal vi ikke tage et år mere" - smiler og kysser mig blidt! Du er min kærlighed - vi tager ikke bare et år - men alle de år der findes.... al den tid vi har!

Jeg elsker dig - og jeg elsker at være din "kone" (hader dog det ord - og vil hellere være din "skat")

Din for evigt
Mettepis."

Termins dagen !!!

Ja så blev det den 27 oktober - min oprindelige terminsdag. Det har nevet og hevet i hjertet -men egentlig ikke så meget som jeg havde frygtet ... tror det er fordi jeg er så afklaret - fordi jeg ved at det var for det bedste - den skulle jo ikke leve.

Jeg er mere trist over at jeg endnu ikke er blevet gravid endnu... ved godt at det kun er 2 mdr. siden vi "gik igang igen" - men de andre gange er det sket med det samme - og denne gang føler jeg bare at vi "fortjener" det mere end de andre gange ... og så tager det selvfølgelig bare længere tid!
Mærkeligt at jeg tænker sådan - JA! Men jeg har mistet og jeg er en god mor ... jeg fortjener endnu et vidunder .. NEJ jeg bør ikke tænke sådan og gør det heller ikke i hverdagen (JO den dag mens viser sit ildrøde ansigt gør jeg ... !!!)

Nu har vi aftalt at vi gør en ekstra KÆRLIGHEDS indsats i næste periode ... (dumt at man er så overtroisk ) og jeg er ved godt mod ... bedre end nogen sinde før ! og det glæder jeg mig til (det der med at "prøve" er heller ikke så tosset!)

Terminsdagen kom -og den gik - og jeg græd en enkelt tåre for mig selv - men jeg behøver jo bare at kigge på det jeg har (mine 2 drenge) og føle efter i hjertet ... og så bliver tårene til lykketåre og sorgen til glæde og smil ...

Det skal nok lykkes snart ... jeg ved det!

Mette 0+0

Ny kapitel i Olivers liv - Både spændende og lidt hårdt...

Oliver er startet i BØRNEhave i dag - i skrivende stund sidder min lille dreng blandt store børnehave børn og spiser madpakke . - jeg er kørt derfra i et par timer og jeg kan slet ikke forstå at han er blevet så stor...

I går var vuggestuen hjemme og besøge os - og det niver lidt i hjertet at han aldrig skal hen til Inge, Trine, Søren, de velkendte omgivelser, trykheden til stedet og de andre børn  - ALT er forandret og helt nyt... Gulp!!! Klump i halsen ,,, (tror måske det er hårdere for mig end for ham)


Jeg syntes jo stadig han er en lille dreng - der skal beskyttes af mig og Stefan .. han er jo vores lille Babus dreng ...

Oliver skat - du er pludselig belvet så stor .!!.. da jeg forlod Børnehaven, satte mig på cyklen - tændte for Ipod´en strømmede følelserne hen over mig, da jeg hørte Celine synge "If I could"

- Lille Babus ... Hvis bare jeg kunne ...

if I could
I'd protect you from the sadness in your eyes
give you courage in a world of compromise
yes, I would
if I could
I would teach you all the things I've never learned
and I'd help you cross the bridges that I've burned
yes, I would
if I could
I would try to shield your innocence from time
but the part of life I gave you isn't mine
I've watched you grow, so I could let you go
if I could
I would help you make it through the hungry years
but I know that I could never cry your tears
but I would
if I could
if I knew
I would try to change the world I brought you to
and there isn't very much that I could do
but I would
if I could
oh baby
I just want to protect you
and help my baby through the hungry years
'cause you're part of me
and if you ever ever ever need
I said a shoulder to cry on
or just someone to talk to
I'll be there, I'll be there
I didn't change your world
but I would
if I could

Hel og lykke i den storebørnehave min skat!

Mor

Jeg skrev dette indlæg på BK i dag;

"Jeg har slet ikke haft lyst til at kigge forbi BK siden oplevelsen - har slet ikke haft lyst til at tænke på graviditet og babyer ... har bare haft et kæmpe stort behov for at være sammen med min søn - nyde at han er ene barn og at jeg kan give ham min fulde opmærksomhed ...

Jeg har haft brug for at være sammen med manden uden at det skulle være med henblik på graviditet ... bare lyst!

MEN nu er jeg klar igen - jeg kan mærke at jeg er på toppen ... kan mærke at lysten til at blive gravid igen er tilbage - jeg har virkelig lyst til at gøre en indsats ..

I denne måned ... (havde ÆL i weekenden) bliver det nok ikke da vi har været lidt for sløve med sengegymnastikken ... men pyt med det - så får jeg lige lidt mere sommer (og grillfester) med inden kvalme og træthed overmander mig.

Det er underligt at jeg helt naturligt tænker "nå ja det går nok hurtigt igen" - for det er der jo ingen garantier for. Faktisk har jeg de 2 andre gange tænkt "nå ja det kan jo godt tage rigtig lang tid" (måske for at berolige mig selv) - men denne gang oser jeg af selvtillid og føler jeg kan klare det hele - og er overbevist om at det nok skal ske for os hurtigt!!
(så skal det lige passe at det denne gang kommer til at tage laaaaang tid - Hope NOT)

Nå men jeg "glæder" mig til mens - for såå skal jeg godt nok have overfaldet gemalen og havde gang i madrasserne ..."

Så er vi hjemme igen efter 10 fantastiske dage i Jylland - i sommerhus. Vejret har bare været med os alle dagene - og det har været så inderligt skønt at være sammen - os tre!

Vi har nydt at være i nærheden af familie og venner - og har fået set alle dem vi ikke ser så ofte. Jeg havde fødselsdag og det var en rigtig hyggelig dag ... og aften og nat!! Min lille Oliver skat hyggede sig - han er en lille fest abe der elsker når der er fester og gæster.

Ferien er slut og hverdagen er begyndt påny - men energien er også blevet opladet og jeg kan mærke at de næste måneder bliver meget travle men helt sikkert også spændende .... vi går en god tid i møde - det er jeg sikker på!!

Mange har spurgt os mht. ny graviditet og vi har hele tiden svaret at "når sommeren er forbi" prøver vi igen.
Jeg er skruk nu det ved jeg i hjertet. Jeg længes efter at se 2 røde streger - mærke liv i maven - se Oliver blive storebror - have søvnløse nætter - amme - blive mor til endnu et ønskebarn - ja selv kvalmen, trætheden og alle de knap så lykkelige ting er velkomne ...
Tror at hele oplevelsen - det at miste har gjort mig stærkere i forhold til frygt i forbindelse med det at være gravid.
Det er pludselig ikke så vigtigt om jeg bliver hurtig gravid - bare jeg bliver det!
Det er ikke så vigtigt om det bliver en dreng eller en pige - bare den er sund og rask!
Det er ikke så vigtigt om jeg har kvalme og lyst til at sove 23 timer i døgnet - bare den har det godt og vokser som den skal ... !

Jeg glæder mig til at være gravid igen - og vil bruge den dumme oplevelse sidst på alt andet end at være bange for at det samme sker igen - sker det igen - sker det, uanset om jeg ber til at det ikke gør.

Jeg har malet et billede til vores stue - et lille farvel til alle tankerne omkring min sidste graviditet - måske MIN måde at afslutte forløbet - gøre mig klar til en ny oplevelse - en lillebror eller søster ... til Oliver.
På billedet har jeg skrevet et lille digt - der er skrevet af Tove Ditlevsen da hun mistede et barn ... jeg elsker det og det betyder mere for mig nu end det nogen sinde har gjort (selvom jeg har elsket det fra første gang jeg hørte det... tilbage i 1994)
Det lyder således;

"Nu læger dødens engel
din knuste barne tro -
Vær stille - ganske stille
et barn er lagt til ro"

Jeg elsker mit liv - min familie!
Fremtiden er lige om hjørnet og jeg er helt sikker på at den bliver lykkelig - jeg glæder mig!

Mette

GUD hvor jeg dog elsker mit barn .. .jeg har så inderlig stor kærlighed til Oliver - og jeg kan mærke at kærligheden vokser for hver dag der går (selvom man i dag ikke tror det er muligt at elske ham mere i morgen ...  ... øhh hvis det gir mening?)

Han er begyndt at komme hen til mig (og Stefan) og sige "Jeg elsker dig" - helt uopfordret - og kalder mig for "skatter" - Nok mest fordi det er det jeg kalder ham ... haha - men mit hjerte smelter HVER gang!

Jeg føler mig så heldig - så uendelig heldig at netop hans lille sjæl skulle blive til vores kærligheds barn - tænk at noget så vidunderligt er kommet ud af vores (lige så vidunderlige) kærlighed til hinanden ...
Selvom livet nogen gange kan skuffe og gøre ondt .- og vise os den hårde side af tilværelsen, holder Oliver modet, håbet og lykken oppe ... han sprudler af lykke, ubekymring og kærlighed. Han giver mig troen på en dårlig dag - han hjalp mig gennem tabet (aborten) . - og han er i mit hjerte HELE tiden ... Jeg elsker mit barn så ubetinget højt!

Stefan - du er ligeledes mit lys i livet og jeg elsker dig højere end den højeste sky!

Kære Oliver - Dette har ramt mig, og selvom ord ikke kan beskrive en mors kærlighed, kommer dette alligevel tæt på;

Et under er hændt mig
en kostelig gave er sendt mig fra Gud og lagt i min favn
Et spædt lille væsen med bundløse øjne
har slukket dybt i mig et ubevidst savn.
Ja, dette er underet ingen kan fatte,
en levende gave, et barn der er MIT!
Jeg bøjer mig ned over puden og smiler og mærker
selv smilet – bevæget og blidt.
En lykke jeg aldrig har vidst kunne findes.
En lykke – ufattelig, ordløs og rig,
sprang ud af mit hjerte den nat da jeg hørte
så fjernt disse første små klynkende skrig
Da glemte jeg smerter og veer og tårer.
Glemt var måneders mødige fjed.
Al uro og længsel og angst i mit hjerte,
forvandledes til en usigelig fred.
Jeg bøjer mig ned over puden og smiler.
Åh, barnløse kvinder hvor ynker jeg jer
Kun den der har kysset sit barn når det sover
kan sige: NU ved jeg hvad kærlighed er!!...

KYS fra din Mor! - der lige havde brug for at lette sit lykkelige hjerte!

Som tiden den bare flyver afsted  ..

Jeg er netop hjemvendt fra den fedeste tur til Las Vegas (sammen med min mor) og kan bare mærke at jeg er så meget ovenpå ...

Oliver er så vidunderlig for tiden (også for tiden) og snakker faktisk næsten flydende - det er dejligt at han kan sætte ord på alt det han gerne vil, syntes, tænker, mener eller føler - tænk bare at han nu kan sige at han elsker os ... det varmer så inderligt og rør mig så dybt som intet andet før har kunnet ... det er vist en mor-ting !?

Nu er der gået de 6 uger (og lidt til) som lægen syntes vi skulle vente inden vi for alvor igen kunne komme igang med sengegymnastikken ... MEN vi har besluttet at vente til August med at prøve.
Både fordi det de sidste 2 gange er sket i 1 forsøg - og skulle det ske igen - vil det (måske) betyde kvalme over hele sommeren ....
Og fordi vi bare nyder vores kæmpe store frihed (oliver er så stor og det hele er så nemt) lige nu!
Men jeg kan dog mærke at jeg er ved at være RIGTIG klar til at det skal gå godt næste gang ... og at næste gang gerne må gå lige så nemt som de 2 forrige 

Vi glæder os til Ferie sammen - alle tre - og selvom det bare er i sommerhus i DK, bliver det så fedt at komme væk fra hverdagen... og bare slappe af!

 

Kan mærke at jeg er på toppen igen ... afstanden, tankerne, føelserne - det relativt gode forløb efter operationen har alt sammen gjort at vi er kommet rigtig godt oven på alle 3 ...

Sommer på vej og ferier i sigte har betydet at vi er blevet enige om at vente et par måneder med at forsøge at blive gravide igen (og så er der måske sansynlighed for et forårsbarn )
Jeg kan mærke i hjertet at dette er den rigtige beslutning.

... Jeg tror på at det hele bliver godt - og ender godt næste gang .. men jeg kan også allerede nu mærke, at frygten for at skulle igennem det samme igen ligger lige om hjørnet og lure...

Vi er flyttet og der har været mange ting at tage sig til .. måske er det egentlig et rigtig godt tidspunkt vi er flyttet på - det er som om vi er startet på en frisk ... et helt nyt kapitel  - og jeg ved nu hvor stærke og rigtige vi er sammen - Stefan., Oliver og mig

Ja .. så er jeg vist ved at være oven på igen - det er Stefan også!

Vi har virkelig fundet styrke i at se på Oliver - vi ved jo at vi kan lave vidunderlige og raske børn - så derfor er jeg også sikker på at det nok skal lykkes for os snart!

Selve operationen gik som den skulle - det er jo et lille indgreb (det fysiske er i hvert fald) og hele familien var der da jeg kom hjem ... det var dejligt.
En snak med overlægen gav mig også ro i sindet - han kunne forsikre mig om at det ikke er MIG der har spist noget forkert, gjort noget forkert - at dette her var naturens måde at skille et lille individ fra - som ikke ville have overlevet den store verden.
Den havde en alvorlig kromosomfejl og/eller misdannelse og skulle bare ikke leve ...

Om 6 uger må vi så prøve igen - og det Gør vi HELT SIKKERT! Jeg glæder mig til at komme igang igen og håber inderligt at det går lige så hurtigt denne gang som de 2 sidste ... så får jeg måske alligevel det ønskede forårsbarn !?

Tak til alle jer der har skrevet, ringet og sendt blomster - det har virkelig varmet.

Vi ser frem ad og ved at sammen er vi stærkest .. godt at vi har hinanden.

   Ja så blev det min tur til at sande at de lykkelige omstændigheder - også kan vise sig at være knap så lykkelige...

Vågnede i morges med fornemmelsen af at være "Tom" i maven (det er vist den bedsste måde at beskrive det på) Endvidere havde jeg ondt i undelivet - og var helt sikker på at det kun kunne være en underlivsbetændelse (eller blærebetændelse) og ringede derfor til lægen...
Da min egen læge havde lukket - besluttede jeg at vente til vagtlægen åbnede kl. 16.00. I mellemtiden kom der noget brunt udflåed -  og dette berettede jeg selvfølgelig til vagtlægen. Han sendte mig til undersøgelse på Riget.
De tog en urinprøve og kunne konstatere at der var blod - og lægen ville derfor have mig scannet med det samme.
Da han sagde det - vidste jeg bare at den var "Gal" - jeg vidste at der ikke var håb og at den lille spirre (som vi jo så meget levende i uge 8) ikke længere var levende.
Han scannede mig - og med det samme kunne vi begge se at alt var livløst...

Der blev stille - og jeg tænkte på OLiver (vores 2 årige) - han tilkaldte endnu en læge som skulle konstatere det samme som vi netop havde konstateret - manglende hjerteslag!
Bebsen var der - der var bare ikke liv. Lægen antog fosteret til at være ca. 10 uger gammelt ..

Sikke et slag i hovedet!

Nu er jeg hjemme igen og er lidt ør i hovedet - tror ikke helt det er gået op for mig. Mine søskende er her og vi har alle sammen snakket og grædt - og det har hjulpet. I morgen kl. 09 skal jeg så ind og have en udskrabning - for min krop tror stadig at jeg er gravid (de ømme bryster, halsbrænden, og trætheden er der fortsat som de sidste mange uger) og vil ikke selv udstøde fosteret.

Jeg er så ked af det - men forsøger at være positiv. Vi ved at vi kan lave sunde børn sammen - og at vi hurtigt bliver gravide (7,9,13)  - så det er bare op på hesten igen ...

1. lægebesøg.

Så blev det tid til første lægebesøg (dvs. jeg var der oppe 1. gang mandag d. 13 marts men det var kun til blodprøvetagning og blodtryk)
Jeg har fået en rigtig sød læge her på Frederiksberg - hun hedder Mette () og hun er typen der ikke pakker noget ind - men siger det som det er - det er skønt! for så ved man at man får den fulde ærlighed og sande version...

Hun undersøgte mig både uden på maven og lavede en GU´er (hvorfor er det at jeg aldrig venner mig til det pis ... ) ALT så bare super fint ud. Hun syntes oven i købet at min livmoder var ganske stor ... men tilføjede at det var et sundheds tegn - og at det blot fortalte os at den lille vokser som den skal!
Vi snakkede om kosten - og i sær om det at jeg ikke drikker mælk (skal tage kalk tabletter) og det at jeg elsker tun og laks (hvis jeg skal spise fisk) og det må jeg ikke spise  - Nå men det går nok og fiskefrikadeller og rødspætter, rejer og sild er da heller ikke det værste man kan byde mig!

Jeg har det godt - kvalmen holdes nede med Ingefær og er kun styg hvis jeg bliver rigtig træt eller rigtig sulten ... så¨det prøver jeg at undgå. Hun målte og vejede mig ( 169 cm og 62 kg (med alt tøjet på))

Hun gav mig en tid til nakkefoldscanning den 20 april (lidt sent syntes jeg da jeg er i uge 14 til den tid) - og det bliver nu skønt at se den lille spirre igen

Jeg kan godt mærke at jeg ikke bruger så meget tid på at tænke over at jeg er gravid den her gang - får slet ikke læst alle de der bøger med uge for uge forklaring på hvad der sker - glemmer faktisk nogen gange at jeg er gravid ... MEN mon ikke det kommer når maven vokser. Lige nu er jeg bare så inderligt forelsket (eller hvad man siger) i Oliver . - han er så skøn og forstår så meget efterhånden.Han fylder så meget i mit hjerte at jeg overhovedet ikke kan forestille mig at der er "plads" til een til ... selvom jeg godt ved at det er noget vrøvl og at der selvfølgelig er kærlighed til en lille ny!

Vi kigger efter et nyt sted at bo - lige nu bor vi jo på 3. sal og det er for langt fra jorden - jeg må ikke lægere bære Oliver op af trapperne og han er lidt for lille til at gå hele vejen op (i hvert fald hver gang - for det hænder da at det lykkes) - nå nu må vi se om vi kan finde noget - med have og/eller elevator

Tænk - 8 uger !!! Det er ca. 17 % af hele graviditeten og det ikke engang gået op for mig - sådan rigtig!?

Jeg har haft 10 dage med kvalme - og en smule opkast - men jeg har fået købt nogle ingefærspiller (Gravifrisk) og det hjælper! Jeg tager een når jeg står op og een over middag og det holder faktisk hele dagen ... så nu er det kun trætheden der til tider overrumpler mig - men hvad gør det ... så sniger jeg mig lige op på Stefans kontor og snupper 10 min på sofaen ...

Om aftenen er min mave så oppustet at mine cowboy bukser ikke kan knappes ... men det er ikke fordi jeg har taget på - tværtigmod - har jeg tabt 2 kg på 4 uger. (men hey det der med de mange kg det skal nok komme -thihi)

Vi fortalte det på arbejdet i går og alle folk var så søde og ønskede tillykke .. nu er det helt offentligt og det er faktisk rart.

Så har vi været til scanning i dag ... jeg elsker det simpelthen. Det er så livsbekræftende og man bliver så rørt. "Den" måler 1 cm og hjertet det bankede bare der ud af - der var ikke meget at se - men det var alligevel et lykkeligt øjeblik.

Der gik kun 2 sekunder fra hun begyndte at scanne til hun fandt frem til den lille sæk med det pumpende hjerte - og alt så helt perfekt ud!
Hun sagde at vi nok skulle regne med at holde fri den 27/10 - hun var helt sikker på at den lille ville melde sin ankomst netop på denne dato - skønt! 2 dage før vores 1 års bryllupsdag ...

Jeg er simpelthen så lykkelig. Til trods for den overdrevne træthed og kvalmen der kommer on/off - er jeg inde i sådan en lykkerus - en lille osteklokke hvor det hele bare er skønt og dejligt! Stefan kigger nogen gange på mig og siger "min dejlige skat - du er jo gravid" - somom det netop er gået op for ham i dette øjeblik ... jeg er lige ved at tude når han siger det - for så er det somom det bliver virkeligt!

Vi skal have et nyt lille familiemedlem og ihh hvor det glæder mig!

Efter scanningen gik vi på Café Norden og spiste lækker frokost - og hentede Oliver tidligt - rigtig dejlig dag!  

Så er der gået 6 fulde uger og jeg træder i dag ind i uge 7 ... sjovt som tiden flyver afsted - jeg glemmer helt at jeg er gravid! Både fordi jeg har Oliver at tænke på og tage mig af - men også fordi jeg stort set ikke kan mærke at jeg er GRAVID

Jeg har spændte og meget Ømme bryster - tisser ofte - og de sidste 2 aftner - når jeg er blevet træt - har jeg haft en lille smule kvalme ... Ellers er jeg bare i super højt humør og har det godt!
Nogen dage når jeg rigtig sidder i mine egne tanker - tænker jeg "Er jeg overhovedet gravid"!? - derfor glæder jeg mig også så helt ufatteligt meget til den første scanning som er på onsdag i næste uge - altså præcis 1 uge fra i dag ...

Det bliver sjovt med et kig indenfor - håber selvfølgelig på hjerteblink - og aktivitet! Mon der er 2? - hmmm tror egentlig helst at jeg vil have en af gangen ... men skulle der være to vil vi tage hjerteligt i mod dem ... det er vel dobbelt arbejde - men ligeledes dobbelt lykke og glæde

Nå - der er ikke så meget at skrive - det hele er stadig så nyt!

Så er det dag 24 og sørme om jeg ikke kunne teste POSITIV igen her til morgen ... ihhhh tænk at jeg er gravid igen .. og at der om 8 mdr. kommer en lillebror eller søster ... jeg kan slet ikke fatte det! og er helt rundt på gulvet ....

Har ikke nogen sønderlige symptomer .. andet end tunge kasser og ømme knapper ... let hovedpine og så tisser jeg måske lidt mere end normalt!?

Af een eller anden grund - og sådan havde jeg det også sidt - vil jeg gerne lige have bekræftet at jeg er GRAVID af min læge inden jeg rigtig tror på det ... så jeg må vist hellere ringe i næste uge og bestille tid til undersøgelse ... jeg er bare så GLAD

Hmm mine bryster har været hævet, let ømme - men med meget ømme knapper den sidste uge .. og I dag da jeg kom hjem fra arbejde besluttede jeg at tage en test (det er i dag 23. dagen - og jeg forventer altså ikke mens i overmorgen)

Og sørme om der ikke er en MEGET utydelig teststreg ... hmm den er mest tydelig når jeg holder den ud i strækt arm og blev synlig inden for 5 min ... jeg tør dog ikke tro på noget endnu ... SLET ikke ... nu må jeg væbne mig med tålmodighed og tage mig sammen, til jeg kan teste i mogen tidlig - med MORGEN urin ...

Stefan tror den er der ... jeg håber alt hvad jeg kan